Når far har et arbejde
Okay... indrømmet! Det her kan måske lyde banalt, og som noget alle går i gennem. Men sandheden er, at vi ikke har oplevet nogen af dem vi omgåes, hvor far har et arbejde. Det ene par er selvstændige, og hos det andet par, er far jobsøgende. Derfor går de jo hjemme begge to, og kan skiftes til at tackle hverdagens strabadser.
Da Kenneth startede på job igen efter de 2 uger hjemme (som du kan læse om her), var jeg meget usikker! Nu skulle jeg jo pludselig til at være helt alene med min lille søn. På dette tidspunkt følte jeg stadig ikke helt jeg kendte ham og hans signaler. Når han blev ked af det, blev jeg ked af det, og frustreret over hvad jeg skulle gøre, og hvordan det skulle gøres.
Vi havde indrettet stuen med en madras i stedet for vores sofa, og så havde vi vores Apple TV sat til fjernsynet, hvor der kørte Friends dagen lang de første 2 uger! Haha det var en simpel tid, nu hvor jeg ser tilbage! :D
Jeg fandt hurtigt ud af hvordan jeg skulle gøre, når Nohr er træt, sulten, vil have skiftet ble eller vil leges med. Nu gjorde jeg jo bare alt per automatik, og helt ærligt, så var det meget nemmere når jeg bare gjorde det, fordi jeg vidste jo lige hvad Nohr ville.
Kenneth arbejder som skolepædagog, så han omgåes børn hele dagen. Han er en fandens dygtig en af slagsen, og giver sig langt over de 100% på sit arbejde. Men det burde nu også være standarten når man arbejder med mennesker... Men det er en helt anden snak! I og med, at han har nogle lange, og ofte hårde dage, så er han træt når han kommer hjem. Det kan jeg sagtens forstå! Det er alligevel lidt mere afslappende at gå hjemme, selvom man jo ikke kan gøre alt efter sine egne behov. Men når Kenneth kommer hjem der ved 18-tiden, så er vi i det vi kalder ulvetimen. Nohr er træt efter en dag med en masse indtryk der skal bearbejdes, hans appetit bliver større om aftenen, så han vil spise hyppigere, og har mest af alt brug for bare ikke at skulle forholde sig til ret meget. Så når far kommer hjem, og gerne vil lege med sin meget savnede søn, så er Nohr ikke helt så oplagt til dette. Kort sagt så medfører dette ofte gråd som kun mor kan klare. Det var rigtig hårdt, når Kenneth bare gerne ville have lidt kvalitetstid med sin søn, så ville Nohr bare være ved sin mor. Det varede et par måneder med denne morsyge, og det tog rigtig hårdt på os begge to. For lige så meget som Kenneth ønskede at hygge sig med Nohr, lige så meget ønskede jeg at det kunne lade sig gøre. Det ville være så dejligt, hvis jeg kunne lave mad uden en baby der græd, eller tage et bad, hvor jeg bare er mig selv. Bare det at kunne sidde med sin telefon, uden at skulle forholde sig til en baby der ville aktiveres og en ble der måske trænger til at blive skiftet.
Kenneth søgte rundt på nettet, for at finde noget der kunne hjælpe os mod denne morsyge! For det var virkelig ved at tage overhånd! Nohr ville nærmest ikke være ved andre end mig... Vi fandt et sted, hvor der stod at far skulle have Nohr når han var udhvilet, mæt og havde en ren ble. På den måde var der ikke noget der kunne irritere, og så kunne Nohr nyde at være hos sin far. Når Kenneh kom hjem fra arbejde skulle han desuden snakke med Nohr mens jeg holdte ham i armene. Så var Nohr 100% tryg, og kunne stadig hygge sig med sin far. Derfor valgte vi at sige, at weekenderne var vores hellige tid. Hvis folk ville se Nohr og os, så måtte det ske hjemme ved os selv, hvor Nohr var i kendte omgivelser. Her handlede det bare om at Kenneth og Nohr kunne få noget "far-søn-tid".
Det tog nok et par uger at få det rettet lidt op igen, og nu hvor han også har passeret de berømte 3 måneder, så er tingene simpelthen bare blevet en del nemmere.
Jeg siger ikke, at tingene automatisk bliver en leg efter de 3 måneder, for jeg tror på man skal tage morsygen i opløbet, så det ikke tager overhånd, som det var ved at gøre for os.
Da Kenneth startede på job igen efter de 2 uger hjemme (som du kan læse om her), var jeg meget usikker! Nu skulle jeg jo pludselig til at være helt alene med min lille søn. På dette tidspunkt følte jeg stadig ikke helt jeg kendte ham og hans signaler. Når han blev ked af det, blev jeg ked af det, og frustreret over hvad jeg skulle gøre, og hvordan det skulle gøres.
Vi havde indrettet stuen med en madras i stedet for vores sofa, og så havde vi vores Apple TV sat til fjernsynet, hvor der kørte Friends dagen lang de første 2 uger! Haha det var en simpel tid, nu hvor jeg ser tilbage! :D
Jeg fandt hurtigt ud af hvordan jeg skulle gøre, når Nohr er træt, sulten, vil have skiftet ble eller vil leges med. Nu gjorde jeg jo bare alt per automatik, og helt ærligt, så var det meget nemmere når jeg bare gjorde det, fordi jeg vidste jo lige hvad Nohr ville.
Kenneth arbejder som skolepædagog, så han omgåes børn hele dagen. Han er en fandens dygtig en af slagsen, og giver sig langt over de 100% på sit arbejde. Men det burde nu også være standarten når man arbejder med mennesker... Men det er en helt anden snak! I og med, at han har nogle lange, og ofte hårde dage, så er han træt når han kommer hjem. Det kan jeg sagtens forstå! Det er alligevel lidt mere afslappende at gå hjemme, selvom man jo ikke kan gøre alt efter sine egne behov. Men når Kenneth kommer hjem der ved 18-tiden, så er vi i det vi kalder ulvetimen. Nohr er træt efter en dag med en masse indtryk der skal bearbejdes, hans appetit bliver større om aftenen, så han vil spise hyppigere, og har mest af alt brug for bare ikke at skulle forholde sig til ret meget. Så når far kommer hjem, og gerne vil lege med sin meget savnede søn, så er Nohr ikke helt så oplagt til dette. Kort sagt så medfører dette ofte gråd som kun mor kan klare. Det var rigtig hårdt, når Kenneth bare gerne ville have lidt kvalitetstid med sin søn, så ville Nohr bare være ved sin mor. Det varede et par måneder med denne morsyge, og det tog rigtig hårdt på os begge to. For lige så meget som Kenneth ønskede at hygge sig med Nohr, lige så meget ønskede jeg at det kunne lade sig gøre. Det ville være så dejligt, hvis jeg kunne lave mad uden en baby der græd, eller tage et bad, hvor jeg bare er mig selv. Bare det at kunne sidde med sin telefon, uden at skulle forholde sig til en baby der ville aktiveres og en ble der måske trænger til at blive skiftet.
Kenneth søgte rundt på nettet, for at finde noget der kunne hjælpe os mod denne morsyge! For det var virkelig ved at tage overhånd! Nohr ville nærmest ikke være ved andre end mig... Vi fandt et sted, hvor der stod at far skulle have Nohr når han var udhvilet, mæt og havde en ren ble. På den måde var der ikke noget der kunne irritere, og så kunne Nohr nyde at være hos sin far. Når Kenneh kom hjem fra arbejde skulle han desuden snakke med Nohr mens jeg holdte ham i armene. Så var Nohr 100% tryg, og kunne stadig hygge sig med sin far. Derfor valgte vi at sige, at weekenderne var vores hellige tid. Hvis folk ville se Nohr og os, så måtte det ske hjemme ved os selv, hvor Nohr var i kendte omgivelser. Her handlede det bare om at Kenneth og Nohr kunne få noget "far-søn-tid".
Det tog nok et par uger at få det rettet lidt op igen, og nu hvor han også har passeret de berømte 3 måneder, så er tingene simpelthen bare blevet en del nemmere.
Kommentarer
Send en kommentar